Kunst og inventar

Døbefonten

I 2003 fik Thomas Kingos Kirke en ny døbefont. Den er lavet af kunstneren Peter Brandes.

Døbefonten er lavet af keramik, brændt i et stykke på Tommerup keramiske værksted, en brændingsproces som ikke var uden risiko, da temperaturen kom op på 1300 grader.

En blå firkantet blok med fiskemotiver svæver ovenpå kuglen og den ottekantede fod lader øjnene fange af skriftbåndene og farverne på Joakim Skovgaards mosaikruder.

Peter Brandes har også lavet dåbsfad og kande af sølv, støbt i Italien hos sølvstøberiet Fonderia Mariano.

I sølvet har Brandes valgt at afbilde stjernen og Helligåndsduen.

Døbefonten står placeret midt i kirkens kor foran alteret. Man kan ligesom ikke komme udenom dåben. Og i Thomas Kingos kirke er der over 100 dåb om året. Det svarer til en dåbsprocent på over 100!

   

 

Orglet

Kirkens første orgel blev bygget i 1925 af Marcussen & Søn, Aabenraa. Der var tale om et mindre, romantisk instrument med 13 stemmer (piberækker/klangfarver) og 1 transmission, fordelt på 2 manualer (klaviaturer til hænderne) og pedal (klaviatur til fødderne). Orglet var allerede forberedt til 22 stemmer, og i 1937 blev de manglende piberækker indsat. Siden 1925 havde klangsmagen imidlertid ændret sig markant, og orglets klang var derfor ikke længere i kurs. Som resultat valgte man desværre at omdisponere orglet (ændre dets stemmer) med henblik på at imødekomme datidens gryende, barokinspirerede modestrømning.

Orglet var fra begyndelsen et såkaldt pneumatisk instrument, hvor forbindelsen mellem tangent og pibe formidledes ved hjælp af luft gennem blyrør. Selve pneumatikken var meget upræcis i spillemåden, og datidens materialer viste sig desuden ikke at være særligt holdbare. Allerede i 1953 var en større renovering nødvendig. I stedet for at lappe videre på det uheldige, pneumatiske system begyndte man næsten forfra, og i 1953 kunne Marcussen & Søn levere et nyt og meget større instrument – med den hævdvundne og driftssikre, mekanisk traktur. Væsentlige dele af klangmaterialet fra 1925 og 1937 blev genanvendt, og orglet havde nu 34 stemmer på 3 manualer og pedal. Den oprindelige hovedfacade fra 1925 blev også genanvendt – suppleret med et rygpositiv i samme stil (det lille orgelhus, som ses i pulpiturets brystning). Hovedfacaden er tegnet af Odense-arkitekten Vilhelm Petersen, som også har tegnet selve kirken.

I 1976, 1984 og 2012 har orglet undergået større og især mindre ændringer af teknisk og klanglig art. Som det står i dag, er der tale om et stort og velklingende men også noget slidt instrument. Det anvendes flittigt til gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter og undervisning, og de mange års brug betyder helt naturligt, at tiden nærmer sig for en omfattende reparation. En større renovering og ombygning er på tegnebordet. Projektet har til formål at forbedre de ergonomiske forhold omkring betjening og stemning af orglet og genskabelsen af de værdifulde romantiske klangfarver, som i 1937 blev bortsaneret pga. datidens smag.

Torben Krebs, organist

 

Kilder:

Marcussen & Søn Orgelbyggeri A/S

Organistbogen online - Dansk Organist og Kantor Samfund

Den danske orgelregistrant - Nationalmuseet

 

 

Træværket

Kirkens interiør er præget af et smukt snedkerarbejde, både bænkerækker, orgel, prædikestol, Odense-liljen går igen i udsmykningern 

Thomas Kingos graduale

I en montre i kirken ses Thomas Kingos graduale fra 1699, som er skænket af en af sognets beboere i 1986.

I bunden af kirken er opsat en mindetavle af marmor, der fortæller om en episode under anden verdenskrig. Der står: Sent om aftenen den 26. februar 1942 nedkastedes 7 flyverbomber i umiddelbar nærhed af Thomas Kingos Kirke. I taknemmelighed over Guds beskærmelse af baade menneskeliv og kirkehus i vort sogn såvel ved hin begivenhed som under hele krigen 1940-1945 opsattes denne mindetavle.

   

Glasmosaikker af Joakim Skovgaard

En anonym pengegave til den nye kirke i Hunderupkvarteret blev givet til indkøb af tre ruder af Joakim Skovgaard. Motiverne kan også ses i Viborg Domkirke. Der er tre høje ruder bestående af tre felter. Hvert motiv ledsages af et skriftbånd med salmelinje af Thomas Kingo.

Øverst i midten troner den opstandne: Som den gyldne sol frembryder.

I øvrigt ses: Bebudelsen, Jesu Dåb, Fristelsen i ørkenen, Forklarelsen på Bjerget,

De tre midterste ruder forestiller Golgata, Jesus omgivet af de to røvere. Og med Kingos ord: Gak under Jesu kors at stå.

Under besættelsen fik den daværende sognepræst, pastor Poulsen, foranlediget, at Skovgaards glasmosaikker blev taget ned  og gemt væk, så der ikke skete dem noget. Han vidste gennem sin franske kone om de ødelæggelser, der var sket i de franske katedraler under første verdenskrig.

Opbevaringskasserne står stadig oppe på loftet. Forhåbentlig kommer vi ikke i en lignende situation.

 

Accepter cookies fra dette website

Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger

Jeg accepterer ikke cookies Jeg accepterer kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookiesp