Dato: fredag 7. april kl. 19:00
Sted:
Beskrivelse:
Traditionen tro byder påskeugen også i år på en passionskoncert. Et af højtidens helt centrale og mest elskede værker, den italienske barokkomponist Giovanni Battista Pergolesis "Stabat Mater", opføres af ensemblet TriOro, som består af sopran Kiki Brandt, mezzosopran Christina Holm Dahl og organist Torben Krebs. Foruden Stabat Mater byder programmet på orgelmusik af den sydtyske barokkomponist Georg Muffat. Stabat Mater blev allerede verdensberømt i sin samtid og er historien om Jomfru Maria, der sørger ved foden af korset, hvor hendes søn, Jesus Kristus, lider døden. Stabat Mater blev Pergolesis svanesang, idet han døde af tuberkulose i 1736 - kun 26 år gammel. Der er gratis adgang.
Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.
Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger