Herreklubben - et samtaleforum for mænd
Hvorfor en klub for mænd? - Der er flere kvinder end mænd, der deltager i kirkens arrangementer. Især enlige mænd har svært ved at etablere nye kontakter. Herreklubbens formål er primært at skabe et dialogforum for mænd.
Siden klubben startede i januar 2011, har der en gang om måneden været spændende arrangementer og foredrag om hvad der har rørt sig og op til tidens aktuelle emner. Klubben er i dag et veletableret tilbud ved kirken.
Klubaftnerne forløber typisk således:
- Fællesspisning (pris 60 kr.)
- Et oplæg enten ved en af klubbens deltagere eller en gæst.
- Livlig debat, hvor alle deltager aktivt.
Alle er velkomne til hyggeligt samvær og en dialog om livets store eller mindre spørgsmål.
Klubben varetages af et programudvalg bestående af:
Ole Simmelholt, Keld Larsen, Peter Nedergaard og Bo Christensen lenebochr@mail.tele.dk
Kommende arrangementer
Onsdag 8. marts
Mit liv i søværnet i 3 generationer
Mogens Højstrup Sørensen fortæller om livet i Søværnets tjeneste
både for ham selv, hans farfar og far.
Mogens er en inspirerende fortæller, som vi ser frem til at møde.
Onsdag 12. april
Herreklubben - 12 år og snart teen-ager!
En aften med tid til samvær og samtale.
Onsdag 10. maj
Film og foredrag om Cuba og cubanere
Grethe og Ole Kragh viser deres kortfilm La casa de la Ezquina (Huset på hjørnet) fra 2018/19, og fortæller om Cuba og Rosy Gonzales bosiddende i Cienfuegos.
Onsdag 12. juni
Sommertur til Vestfyns Hjemstavnsgård i Gummerup
Jørgen Findsen viser rundt og fortæller om det enestående frilandsmuseum og det arbejdsfællesskab, der er mellem alle de frivillige, der passer og vedligeholder gården.
Mere om turen på et senere tidspunkt.